OM OS

Hos Mella Studio skaber vi møbler i natursten med fokus på tidløst design samt materialets naturlige skønhed og proportioner. Hos os finder du ikke blot møbler, men tidløse kunstværker i uovertruffen kvalitet.

Vi arbejder med materialer som marmor, travertin og onyx – hver sten med sin egen struktur, karakter og historie. Hvert møbel udvikles med stor opmærksomhed på form, funktion og detaljer, så materialet får lov til at stå i centrum.

Vores kollektioner er skabt til at tilføre elegance og personlighed til ethvert hjem. Vi tror på, at de smukkeste hjem formes af unikke detaljer, der fortæller en historie, og vores møbler er designet til at blive en del af din.

TEAM

Bag Mella Studio står vi – to kvinder med en fælles passion for design, indretning og smukke materialer.

Mella Studio opstod ud fra ønsket om at skabe de møbler, vi selv savnede: tidløse designs i natursten, hvor materialet, proportionerne og håndværket får lov til at tale, og hvor hverdagsobjekter løftes til små kunstværker.

Alle vores møbler er designet af os og udviklet i tæt samarbejde med dygtige håndværkere. Hver sten udvælges nøje for sit særlige udtryk og sin kvalitet.

For os handler design om at skabe møbler, der kan leve i et hjem i mange år.